Hvorfor er lige præcis Du endt op med en narcissist
Det spørgsmål har du nok stillet dig selv mange gange -og måske også til andre du taler med.
Lad os se lidt på det: Jeg læste en artikel på narcfri.dk Den beskriver det ret godt hvordan en narcissitisk person får en intetanende person i nettet. Der er også andre psykologiske vinkler som må tages i betragting når vi ser på helheden omkring at få en ny person/forsyning i nettet. Det handler om selvværd og hvad der er af livsmønster hos et menneske. Man kan være opvokset med en narcissistisk forældre -som vil betyde, at man enten selv bliver et menneske med stærke narcissistiske træk eller en magnet for narcissister. Har man skulle please og gøre sig fortjent til sine forældres opmærksomhed og kærlighed er der også nogle livsmønstre som trigger ifht. at være tiltrukket og tiltrække et menneske med stærke narcissistiske træk. Desuden er der nogle helt karateristiske karaktertræk hos et andet menneske som er meget tiltrækkende for en narcissist. Det er blandt andet følgende træk: Empati, omsorgsfuld, særligt sentitiv, intelligent, selvstændig, succesfuld, mentalt stærk, pligtopfyldende, velhavende, handlekraftig, specialist på et område, terapeutisk og psykologisk vidende, medfølende og beskyttende, energisk, hjertelig, varm, poppulær m.m. Alle sammen positive karaktertræk som en narcissist ville ønske de havde.
Artiklen begynder her: Den narcissistiske misbruger er dygtig til at få dig “groomet ind” i sit spindelvæv. Og er du en af dem, som har haft en relation med en eller flere narcissister, så har du formentlig også oplevet det. Men mest, fordi du er typen, som klikker med en narcissist. For så længe du ikke ved, at du senere hen vil komme til at bruge meget tid på at spekulere over, hvad det var der lige skete i jeres relation, og energi på at få dig viklet ud af relationen igen, ja så ved du ikke bedre på det givne tidspunkt. Og derfor er du det perfekte mål for en narcissistisk misbruger. Men før, dette sker, er du blevet betaget af al den opmærksomhed, som narcissisten giver dig i begyndelsen. Og af den følelse, som du får af “at være noget ganske specielt”, fordi narcissisten bombarderer dig med en masse dejlige ord. Ringer. Tekster. Laver planer med dig om fremtiden o.s.v. Narcissisten har formentlig også allerede mimikket alle dine ønsker og drømme. Og efterligner dig på alle tænkelige måder. Alt det, du elsker. Alle dine værdier. Alt er fuldstændigt det samme, som hos dig. Du føler virkeligt, at du har mødt din “soulmate”. For narcissisten har set dit hjerte og dit sind. Det sidder uden på tøjet, og kan derfor overbevise dig om, at du i ham eller hende har mødt “the one and only”. Men sandheden er desværre, at en narcissist har ingen identitet selv. Det meste er tomhed, manipulationer og efterligninger. Du har mødt et menneske, som er kunstigt design, “artificial design”, hvis liv har det ene formål at fange dig ind som forsyning, for senere hen at sætte fælder for dig, at degradere dig og til sidst at kassere dig. Dette er faserne i narcissistens “kærlighedscyklus”. For mere information om hvordan din narcissist opererer i forsyninger, læs den selverklærede narcissist H. G. Tugors e-bog: “A delinquent mind”, som kan købes på Amazon. Og du vil blive forundret over den narcissistiske tænkning, hvor fjernt den ligger fra din. Inden du ser dig om, har din narcissistiske misbruger erklæret dig sin store kærlighed. Med et utal af gentagelser af ordene “jeg elsker dig” og “jeg savner dig”. Disse ord hører du hyppigt og ofte i starten af jeres relation. Det er den første fase, hvor alt er godt. Nemlig fasen for kærligheds bombadementer. Og narcissisten kan være meget pågående og direkte, muligvis lidt aggressiv. Men samtidig charmerende, så det kan være svært at stå imod denne person. Du har med en yderst kontrollerende personlighed at gøre. Narcissisten har allerede gennemskuet dine gode intentioner og empati. Han eller hun kender desuden taktikkerne i kærlighedssproget. Og har øvet sig på det hele livet. Han eller hun kommer jo selv fra en dysfunktionel familie med misbrugsmønstre. Narcissisten er dysfunktionel i sin konstellation. Og det, han eller hun siger til dig, betyder i virkeligheden ikke det store. Dog vil der fra starten af jeres relation være nogle advarselstegn, såsom personens pågåenhed. Du vil opdage små løgne, små ting personen siger, hvor du undrer dig over det, fordi han eller hun sagde noget andet i går. Men af en eller anden grund, har du valgt at overhøre dine fornemmelser og din intuition. Og derfor er du gået videre. Men hvad betyder det konkret, når en person fyrer kærligheds bombadementer afsted? Følgende 20 udsagn er udtryk for fænomenet narcissisme: “Mine kærlighedsbomber har en anden betydning for mig, end de har for dig. For mig drejer det sig om at opnå dine sårede reaktioner, fordi det giver mig forsyning”. “Jeg ser dig som et objekt, jeg kan bruge til at fylde mig med benzin”. “Din opmærksomhed betyder følelser. Og jeg elsker den forsyning, jeg får ud af følelser og din beundring. Jeg får en forbigående følelse af, at jeg er noget mægtigt.” “Jeg elsker dig betyder, jeg elsker forsyning, med al den energi, du lægger i det. Og jo mere jeg kan få, jo bedre. Derfor bliver jeg også nødt til at sætte fælder for dig, og senere devaluere dig, så jeg kan få mange flere reaktioner ud af dig”. “Jeg elsker dig betyder, jeg elsker den tilfredsstillelse, jeg får ved opmærksomhed. Og hvis du ikke giver mig den, når jeg ønsker det, cutter jeg af og søger efter ny forsyning andetsteds”. “Men jeg har altid flere forsyninger kørende samtidig. Jeg har nemlig ikke nogen identitet uden forsyninger. Og jeg kommer let til at kede mig”. “Jeg vil gerne have sex med dig. Intimitet for mig er = sex. Jeg associerer ikke til andre former for intimitet, dvs. jeg knytter mig ikke til andre former. Men jeg fantaserer om dem. Og jeg efterligner alle dine drømme for en kærlighedsrelation”. “Dine følelser og reaktioner er ubeskrivelig forsyning for mig. De har ingen validering for mig, andet end til at blive underholdt. De giver mit forkvaklede ego et forbigående boost”. “Jeg elsker dig betyder for mig, jeg nyder opmærksomheden, jeg nyder den følelse jeg får, når jeg labber alle dine følelser og reaktioner i mig. Jeg nyder også at modtage dine gaver, penge og tjenester. Det er alt sammen vidunderlig benzin for mig. Jeg er nemlig doven og kold indvendig. Jeg har mine egne regler for etik og moral”. “Jeg kører et spejl, der hedder ordsalat, for at skabe forvirring hos dig. Jeg siger det, du gerne vil høre. Og dagen efter siger jeg noget andet”. “Jeg har gjort det her i mange år. Jeg kender din type. Og jeg ved, at du hungrer efter den kærlighed og nærhed, som du aldrig har kendt til. Dine følelser og dit sind sidder uden på tøjet. Jeg har brugt al vores tid sammen på at studere dig”. “Gaslighting fører jeg videre efter ordsalaten. Jeg kan f.eks. sige “Det har jeg aldrig sagt”, eller “Du har misforstået. Det var ikke sagt i den sammenhæng”. Den taktik bruger jeg, for at gøre dig usikker.” “Selvom du skælder mig ud, og viser mig dine frustrationer, nyder jeg det. Selv din ulykke er en delikatesse for mig”. “Når du krænger dit hjerte ud overfor mig, er det alt sammen skøn benzin for mig. Jeg får energi af opmærksomheden, men jeg vil dig ikke noget på et dybere psykologisk plan”. “Min cyklus foregår på denne her måde”: “Jeg starter med kærlighedsbombardementer. Dernæst sætter jeg fælder for dig. Og så begynder devalueringsfasen, hvor jeg stille og roligt øger min kritik af dig og forsvinder fra dit liv i perioder.” “Til sidst kommer fasen for udsmidning. Og den foregår altid på den mest bombastiske, hjerteløse måde, jeg kan finde på. Det handler for mig om forsyning. Det kan være på din fødselsdag. På Valentine’s Day. Dagen efter, jeg har givet dig en fantastisk oplevelse, en gave med min kærlighedserklæring. Det kan også ske i lufthavnen, lige efter vi har haft en pragtfuld ferie sammen. Jo mere chokeret, jeg kan gøre dig, jo bedre for mig”. “Det hele er planlagt”. “Jeg vil have så mange følelser ud af dig som muligt”. “Og når du, efter lang tids frustration og smerte opgiver mig og trækker dig, så begynder jeg igen. Jeg støvsuger dig tilbage med kærlighedsbomber, for at se om du stadig er vild med mig. For så ved jeg, at du er et villigt offer for min forsyning. Du har ikke forstået hvor beregnende jeg er”. “Jeg er en “love-avoidant”, en som undgår kærlighed. Og jo hurtigere du overgiver dig til mig og min kærlighed, des hurtigere begynder devalueringsfasen i min verden”. Indenfor misbrugspsykologi kaldes denne dysfunktionelle konstellation imellem en, der undgår kærlighed, “love-avoidant”, og en godtroende kærlighedsafhængig, “love addict”, en kærlighedsundgåelses versus kærlighedsafhængig relation. Dette er et eksempel på en traumebonding. Og traumebonding er ligesom narko afhængighedsskabende. Hvis du jævnligt oplever denne konstellation i dit eget liv, så vær opmærksom på nedenstående udsagn, og tænk alvorligt over, om det er det hele værd. Din “love avoidant” vil sikkert kontakte dig igen, efter du har trukket dig. Før eller senere vil det ske. Det er dig, der skal slutte den onde relationscyklus, selvom du har med en dygtig groomer at gøre. Din “love avoidant” kan kun “elske” dig, når du skal bruges som forsyning. Du er et objekt for personen. Du skal vide, at du i en narcissist eller i en narcissistisk personlighed har med et utilgængeligt individ at gøre. Du skal stoppe med at projicere dine egne gode intentioner og empati over på personen. Lad handlingerne tale for sig selv. Og føl og mærk hvad der sker i dag. Tag det alvorligt. Det er din indre stemme. Det er intuitionen, som taler. Lad altid andres handlinger veje tungere end ord og træf dine beslutninger på den baggrund. Tilgiv personen, studer om fænomenet narcissisme – og bliv fri. Vid, at viden er magt. Undersøg hvorfor du tiltrækkes af følelsesmæssigt utilgængelige mennesker. Møder du ubevidst utilgængelige, for ikke at møde en, der er tilgængelig? Læs bogen “Facing Love Addiction” af Pia Mellody. Du kan købe den på Amazon