Et indblik i narcissistens Selv
Narcissister er emotionelt frosset fast på et stadie, der minder om et barns. De er egocentriske omkring dem selv og deres egne behov. Hvis tingene ikke foregår på efter deres ønsker og præmisser, kan de blive udadreagerende, fordi de føler ret til at få hvad de begærer, koste hvad det vil. De kan ikke mærke andres behov, ønsker, rettigheder og grænser, fordi de er så selvcentrerede og fokuserede på deres egne egoistiske behov. Derfor vil en narcissist sjældent føle skyld, når han/hun overtræder andres grænser (han/hun genkender måske slet ikke, at han/hun overtræder dem). Deres voldsomme reaktioner skyldes dels deres behov for altid at være i kontrol, og fordi hans/hendes indre ægte selv er så skrøbeligt, at han/hun ikke kan håndtere kritik, afvisninger eller nederlag. De oplever deres eksistens i sort / hvid. Tab eller vind. Der er ikke nogen mellemting. Det handler om alt fra at vinde en diskussion selvom der er tale om fakta der ikke holder til at vinde kontrol i enhver henseende. Kontrol og magt er to stærke drivmidler som også er det som skaffer en narcissist forsyning.
Narcissistens fortrængte selv : Mange teoretikere hævder, at patologisk narcissisme er en uhensigtsmæssig forsvarsmekanisme, som personen ubevidst har skabt for at beskytte sig selv mod sine indre følelsesmæssige traumer. Nogle teoretikere hævder, at narcissistisk personlighedsforstyrrelse udvikles gennem svigt og forsømmelse i barndommen, hvor barnet fra tidlig alder og gennem systematisk vold, har lært, at han eller hun ikke er ønsket, elskværdig eller god nok, som han/hun er. Det kan medføre at barnet vokser op og fortrænger sit eget ægte selv, fordi det er forbundet med så mange ubehagelige følelser af skyld og skam og utilstrækkeligheder. Det er psykisk smertefuldt for dem at komme i kontakt med disse indre traumer, fordi det vil få dem til at føle, at de mister kontrollen over sig selv, og går mentalt i opløsning. Narcissistens forsvar mod sit indre selv bliver derfor at skabe et ydre falsk selv, et spejlbillede som han/hun lever i, både gennem ham/hende selv og omgivelserne. Det er en robust social maske, som former en illusion om ham /hende selv som beundringsværdig, overlegen, unik og med ret til særbehandling. Da dette ydre selv er falsk, har det brug omgivelsernes opmærksomhed, anerkendelse eller beundring for at kunne forblive robust og holde narcissisten i kontrol over sig selv. Den falske maske har dermed det formål at beskytte ham/hende mod sit inderste ødelagte selv. Narcissisten er afhængig af andre menneskers følelsesmæssige reaktioner, både de positive og negative, for at føle sig betydningsfuld, overlegen og i kontrol. Menneskers følelsesmæssige interaktioner nærer i høj grad hans/hendes falske selv. Negative reaktioner som vrede, frygt, tristhed og desperation nærer ham/hende efter sigende endnu mere, fordi det giver ham/hun en følelse af magt og dominans over dem, som han/hun kan fremprovokere disse følelser i. Jo højere han/hun ligger det psykopatiske spektrum, jo mere vil han/hun på sadistisk vis nyde næringen af andre menneskers angst, frygt, eller underkastelse, fordi det giver ham/hende magt og kontrol. Derfor vil de fleste af hans/hendes sociale interaktioner have et egoistisk formål.
Eksempler på narcissistisk næring:
Magt og dominans bidrager i høj grad til at styrke narcissistens illusion om hans/hendes overlegenhed i forhold til andre.
Succes giver også en stor mængde næring fordi det styrker hans/hendes illusion om at han/hun er andre overlegen.
Beundring, opmærksomhed og/eller berømmelse nærer som nævnt narcissisten rigtigt meget, da han/hun vil føle sig mere værdifuld, hyldet, misundt og på anden måde være centrum for ekstra meget opmærksomhed.
Andre menneskers negative responsers Hvis narcissisten kan få andre til at føle vrede eller frygt, er det kun en fordel for ham/hende, da vedkommende vil føle sig magtfuld i forhold til at have den indflydelse på andre. At vække nervøsitet, tristhed og angst i andre, giver narcissisten en glimrende mulighed for at opnå kontrol og samtidigt næres af magten over andre menneskers velbefindende.
Forførelse og sex er narcissistens ultimative værktøj til at opnå fysisk, psykisk og følelsesmæssig kontrol over sit offer- og hendes/hans følelser for hende/ham. Det er heller ikke usædvanligt at psykopatiske mennesker kan finde på at bruge sex som et manipulationsredskab, f.eks. ved at nægte sin partner sex og hermed gøre hende/ham usikker på sig selv og sin krop.
Nedenstående link er til en video med Prof. Sam Vaknin. Han er selv (selvbevidst), narcissist og fortæller her om hvordan det er, at være partner til en narcissist. Man kan jo sige, at han ved hvad han taler om....
https://www.youtube.com/watch?v=wogz1wtYB3U
Livet med en narcissist er mørkt og destruktivt.