Denne video forklarer ganske godt hvordan stress påvirker vores krop med alt for forhøjede hormoner som kortisol og Adrenalin.

Følgesygdomme efter længerevarende: stress er forhøjet blodtryk, blodprop, begyndende kronisk sygdom, forværring af eksisterende kronisk sygdom, svækket immunforsvar, problemer i luftvejene, svækket hukommelse, alzheimer og mange flere forstyrrelser bl.a. i hjernens neurotransmittere som også belyst i videoen her. 

Når vores krop er i konstant alarmberedskab er Kortisol og Adrenelin  hormoner der aktiveres i vores centralnervesystem og konstant er forhøjede. Det er farligt for både hjernen og kroppen. 

Stress gennem længere tid fastholder kroppen i en hyperaktiv tilstand, hvor den hele tiden er på vagt, og det dræner dit nervesystem. Ignorerer du kroppens stress-signaler, vil den blive ved med at sende flere og flere advarselstegn, og den helmer ikke, før du tager hånd om din stress. Fortsætter du uden at gøre noget, er du i stor i risiko for et decideret stresskollaps, hvor du løber fuldstændig tør for energi og overskud. Det kan tage lang tid at komme over den tilstand igen.

Kortisol er et hormon, som kroppen producerer i stressede situationer, og et højt niveau af kortisol er derfor en god indikation for stress. I akutte stress-situationer kan kortisol sammen med adrenalin hjælpe dig til både ekstra mental skarphed og generelt gøre din krop i stand til at yde sit absolut ypperste rent fysisk. På lang sigt er høje niveauer af kortisol dog skadeligt – både for din psyke og din krop – fordi vi ikke er skabt til at befinde os i konstant stress. Sammen med adrenalin og noradrenalin er kortisol et af kroppens tre vigtigste stresshormoner. Kortisol bliver produceret i binyrebarken efter signal fra hjernen. Signalet kommer nærmere bestemt fra hypofysen, som er en lille kirtel på størrelse med en ært, der bliver kontrolleret af hypothalamus, en del af mellemhjernen. Kortisol bliver produceret, når hypothalamus siger til hypofysen, at den gerne vil have kortisol, og hypofysen siger det så videre binyrerne, som udskiller det fra binyrebarken – det er derfor, at du også kan høre kortisol omtalt som binyrebarkhormon. Den tredelte kommunikationskæde, der regulerer produktionen af kortisol, hedder HPA-aksen (*H = Hypothalamus, P = Pituitary glands (hypofysekirtel) og A = Adrenal glands (binyrerne*).

SÅDAN SÆTTER STRESS KROPPENS KORTISOL-PRODUKTION I GANG [1] Du bliver udsat for stress. [2] Hypothalamus (et område i mellemhjernen) sender omgående besked til hypofysen (lille kirtel nederst i mellemhjernen) om, at der er fare på færde. [3] Hypofysen videresender beskeden til binyrerne (to kirtel-organer, der sidder på toppen af nyrerne). [4] Binyrerne begynder nu at producere hormonet kortisol, som sendes i en lind strøm ud i blodet. Herfra når kortisolen ud i hele kroppen og gør den klar til kamp eller flugt ved bl.a. at påvirke vores blodtryk, muskler, stofskifte og fordøjelse.

Kortisol spiller som nævnt en central rolle i kroppens stressrespons. Når hjernen registrerer, at der er fare på færde, sender den signal til binyrerne om at producere ekstra kortisol og adrenalin. Man taler om, at kroppen aktiverer sit kamp/flugt-instinkt, hvilket er grunden til, at adrenalin også bliver kaldt kroppens kamphormon. Mens adrenalin virker hurtigt, virker kortisol lidt langsommere og over længere tid.

Når din krop udsættes for stress, gør den sig i virkeligheden klar til kamp. Metoden stammer helt tilbage fra stenalderen, hvor vi ofte var i fare. Hvis et vildt dyr f.eks. gik til angreb, gik stenaldermenneskets krop i alarmberedskab for at takle truslen. I dag reagerer vores krop på en lignende måde, når vi står over for nutidens ’farer’ på jobbet eller i hjemmet. Kroppen opfører sig, som om den var udsat for en fysisk trussel og forbereder sig på at flygte, kæmpe eller spille død. Og det er, når vi konstant befinder os i denne tilstand, at stress bliver farligt.

Forskere og eksperter er stadig uenige om, hvorvidt stress decideret er skyld i fysiske sygdomme. Men de fleste er enige om, at stress gennem en længere periode kan gå ud over dit immunforsvar og gøre dig mere modtagelig over for andre sygdomme. Samtidig kan stress få dit blodtryk og din puls til at stige, hvilket på lang sigt kan give åreforkalkninger og blodpropper. Stress medfører også usunde vaner, som kan gøre dig mere sårbar over for sygdomme. Fx kan stress få dig til at ryge mere, spise usundt, sove dårligt, dyrke mindre fysisk aktivitet og måske endda føre til uhensigtsmæssig brug af medicin.

Fysiske stress-symptomer: Hovedpine, Øget åndedræt, Indre uro, Svimmelhed Søvnproblemer (for meget eller for lidt søvn) Hjertebanken, Muskelspændinger, Udmattelse, Infektioner, Hudproblemer, Manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt, Forhøjet blodtryk, Forstoppelse Adfærdsmæssige stress-symptomer, Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer, Øget brug af medicin, Travlhed, Konfliktopsøgende, Vredesudfald, Gråd, Undgår andre/isolation, Psykiske stress-symptomer, Koncentrationsproblemer, Manglende humor, Hukommelsessvigt, Negative tanker, Irritabilitet, Følelsesmæssig inkonsistens, Sørgmodighed Depression, Let til tårer, Oplevelse af tomhed eller følelsesløshed *Kilde: Falck Healthcare og Psykiatrifonden*